Tør du blive i følesen? 1.0

Posted · Add Comment

Indenfor psykologien er der en motivations profil, som er det man vil kalde spændingsreducerende, eller med andre ord ligevægtssøgende. Dette betyder, at vi søger ligevægt. hvis vi er kede af det, vil vi søge mod at blive glade, gør ting ondt, så vil vi søge mod det behagelige. Er vi sultne, så vil vi søge mod mæthed. Er vi nervøse vil vi søge mod spænding og nydelse i stedet.

 

Desværre er det sjælendt, at vi som mennesker er bedst tjent med denne søgen mod ligevægt. Følelser har en effekt. følelser er også helt naturlige. Følelser prøver at gøre os opmærksomme på noget. Bestemte følelser medføre ofte en bestemt adfærd eller reaktion. Vi kender alle det at vi er sultne, spiser noget hurtigt for at få sulten til at gå væk. Bagefter sidder vi og fortryder, at vi ikke har holdt os til kostplanen. Vi kender alle det at træningen bliver hård og vi springer det 9 og 10 interval eller gentagelse over. For vi har jo allerede trænet hårdt, det gør ondt. 10 minutter efter eller til næste konkurrence sidder man og ønsker man var blevet ved. Vi kender det at vi i frustration kommer til at råbe af vores kollegaer, kærester eller børn, for at få afløb i 2 sekunder, for derefter at fortryde det.

Alle mønter har to sidder, alle følelser har sin modsætning. Så længe vi befinder os i situationer som betyder noget for os, vil det altid fremkalde en følelse og derefter en reaktion. Heldigvis er vi selv herre over reaktion, PÅ TRODS af følelsen. Derfor syntes jeg det er for let købt, når vi høre folk forsvare deres handlinger med ”sådan er jeg bare” efter de har reageret efter en bestemt følelser som de har haft. Men det kræver at vi i første omgang bliver opmærksom på vores følelser, INDEN at vi reagere.

Istedet for altid at søge balance, vil jeg gerne opfordre og vejlede mine kunder i Acceptance and commitment therapy (ACT). Her vil vi forsøge acceptere de følelser vi har. Registre dem og så stadig handle efter det mål vi har. Efter det mennesker vi ønsker at være. For at denne tilgang skal virke kræver det specielt 2 ting. At man først bliver opmærksom på hvilke følelser man har, i hvilke situationer. så man ikke reagere på sin autopilot. At vi acceptere at have gode såvel som dårlig følelser med os på vejen mod vores mål. så vi kan holde fokus på den forstående opgave med alt hvad det indebære, i stedet for at have en intern forhandling om ligevægt med os selv for at fjerne bestemte (dårlige) følelser eller retfærdige gøre bestemte handlinger. Hvilket vil gøre vi mister fokus på opgaven.

Dette er selvfølgelig et stort og komplekst område, som ikke kan nåes til bunds i et blog indlæg. Men jeg vil stadig gerne slå et slag for at ”balance” ikke altid er løsningen. Men det at blive bekendt med sine følelser og derefter stadig reagere i overensstemmelse med den man ønsker at være, at vejen frem. Det er svært, men jeg tror på, at det er en mere effektiv måde at nå sine mål på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *