Grøntsager i ovn med bagt laks og pasta med pesto

Posted · Add Comment

Antal personer: 2

Tilberedningstid: 40 minutter

 

Nem og lækker grønsagsblanding lavet i ovnen og med masser af smag. Pastaen kan eventuelt udelades til fordel for flere grøntsager, og laksen kan byttes ud med kylling eller andet kød.

 

Ingredienser

1 aubergine

1 squash

3 peberfrugter

1 bundt forårsløg

1 majskolbe, kan udelades

250 gram cherrytomater

1 spsk olie

salt og peber

 

2 stykker fersk laks (varmrøget laks kan også bruges)

1 citron

100 g tørret fuldkornspasta

2 spsk pesto, f.eks. med tomat eller peberfrugt

 

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 200 grader
  2. Skyl og skær aubergine, squash, peberfrugter og forårsløg i grove stykker. Fjern bladene fra majsen og skær den i 6 stykker. Skyl tomaterne
  3. Kom det hele på en bradepande med bagepapir og tilsæt olie, salt og peber.
  4. Kom det i ovnen og bag det i 20-30 minutter, alt efter hvor meget ”bid” du synes der stadig skal være i grøntsagerne.
  5. Imens kommes laksen i et ildfast fad, dryppes med citronsaft og krydres med salt og peber. Den skal ha’ omkring 15 minutter.
  6. Kog pastaen som anvist på pakken og vend den med pesto når vandet er hældt fra.
  7. Server grøntsagerne med et stykke ovnbagt laks og pasta.

 

Tip

Træner du meget og/eller har haft et langt og intensivt træningspas, kan du med fordel skrue op for mængden af pasta.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *